Brian Faurskov
Frontend Developer

CV


Profil

Min profil bevæger sig i feltet mellem fullstack, frontend og backend developer med et menneskeligt ansigt.

Min indgang til udvikling er holistisk, og jeg evner både at gøre løsningen crisp og færdig til tiden.

Jeg har været udvikler siden jeg blev omskolet til IT i 1999. Jeg er desuden cand mag i samfundsfag og filosofi, og har egen virksomhed.

2019-17

BESTSELLER
Med 17 års erfaring kommer jeg ind på et ungt team, og bidrager med en masse hands on viden. Både i forhold til brugervenlighed, pædagogiske overvejelser, mobile first tankegangen og med et teknisk overblik, der flytter afdelingen kilometer fremad.

Først og fremmest bidrager jeg som udvikler, og er ansvarlig for at flytte kurserne i retning af mere interaktivitet, mobilvenlige, sprogversionerede og i det hele taget gøre kurserne mere dynamiske og fleksible.

Jeg indfører, at vi adskiller de enkelte dele af udviklingen såsom indhold, funktionalitet, struktur og design, og vi begynder at versionsstyre koden.

Undervejs holder jeg vidensdelingskurser hver anden uge, hvor mine kollegaer bliver opgraderet i forhold til HTML5, JavaScript, CSS3, responsive design samt at bruge Git som versionsstyringssystem.

Personligt udvikler jeg mig i retning af .net og c#, lærer at arbejde agilt i et SCRUM setup samt at forstå Docker, CircleCI, Git, containere samt bruge en Microsoft database.

2012-14

IT-udvikler på forlaget TURBINE
Arbejder primært med at udvikle en digital læringsplatform til forlagets børnebøger. Portalen hedder Læsemaskinen, som også findes i en sprogversioneret version på dansk, engelsk og arabisk.

Jeg er drivkraften i projektet, og udvikler et setup, så andre kan tilføje nye bøger. Platformen har UNI-login, og kan tilgåes via PC, Mac samt iPad. Løsningen er udviklet i HTML5, JavaScript, CSS3, PHP og MySql.

2011-12

IT-udvikler på forlaget kidvertising
Alt webrelevant. Et utal af konkurrencer og kampagner til Legekæden, Sylvanian og Sunweb. Jeg arbejder meget med Flash, Content Management Systemer og andre skræddersyede webløsninger til kampagner.

2001-19

Selvstændig med faurskov.com
I mit firma udvikler jeg e-learning, spil og andre interaktive elementer til hjemmesider. Mine kunder tæller blandt andet TDC, danfoss, TV2, Finanssektorens Uddannelsescenter og Grundfoss.

De senest to år har jeg arbejdet 30 timer hos BESTSELLER, og ved siden af primært udviklet på mine hjemmesider teacher-content.com på ni sprog og skoline.dk. De to sider besøges sammenlagt af 1.000 brugere på en typisk skoledag.

I mit firma udvikler jeg e-learning, spil og andre interaktive elementer til hjemmesider. Mine over 100 kunder tæller TDC, danfoss, TV2, Finanssektorens Uddannelsescenter og Grundfoss.

Resultater
• Egne Læringsspil og hjernespil spillet af 2.500000 børn
• Interaktiv julekalender på mange sprog til Danfoss
• sudoku, Kakuro og Hanjie til TV2
• Skræddersyet e-læring til TDC
• Simulering af pumper til Grundfoss
• Opdaterede 60 kurser fra flashbaseret til HTML5/JavaScript
• Responsive hjemmesider, som tilpasser sig brugerens skærm
• CMS-løsninger
• IT-kurser for erhvervskursister, arbejdsløse og studerende
• Foredragsrækker for SAMDATA og Prosa

Jeg er ofte er med i hele processen fra ideudvikling til den færdige løsning.

Primært arbejder jeg med PHP, mySql, HTML5, JavaScript, CSS3, Bootstrap og diverse javascript kodebiblioteker.

2000-01

Parkegaard Partners og IBM Denmark
Jeg arbejder primært som udvikler af e-learning i et mindre team, men holder også kurser for arbejdsløse i at udvikle hjemmesider, Flash samt PowerPoint.

2000-00

Webpublisher ved Jensens kurser
30 ugers omskolingsforløb for arbejdsløse akademikere, arkitekter og med flere. På kurset blev vi introduceret til blandt andet brugervenlighed, webdesign, PhotoShop, Flash, DreamWeaver, HTML, ASP med mere. Kurset blev afsluttet med en 6 ugers praktik ved firmaet Parkegaard Partners, som derefter blev forlænget med en fastansættelse.

1996-98

Filosofi på Aarhus Universitet
Jeg har den store glæde at læse mit sidefag i filosofi på Aaarhus Universitet sammen med 50 superskarpe og videbegærlige mennesker. Det er svært at finde noget, som er mere abstrakt og kompliceret end filosofi, så det trøster jeg mig med, når jeg skal lære et nyt kodesprog eller en ny måde at arbejde på.

1992-96

Samfundsfag på Aalborg Universitet
Jeg elsker Aalborg som by, og Aalborg Universitet som universitet med gruppearbejdet i centrum. Det er her jeg lærer at arbejde tæt sammen med andre mennesker om at nå et fælles mål.

Cases


Priser


Hvad koster et kursus?


Grundpris
1-dages kurser koster   4.500 kroner
2-dages kurser koster   8.000 kroner
3-dages kurser koster 12.000 kroner
(...)

Kosttillæg
Kurset kan afholdes hos mig i Skejby, og så tager vi på cafe og spiser middagsmad. Dette koster 150 kroner pr kursist.

Kørselstillæg
Kurset kan også afholdes hos jer, og så kommer der et kørselstillæg på 3,63 kroner pr. kilometer (fra Skejby).

Ekstra personer
Ved mere end en kursist gives 50% rabat på grundprisen af de efterfølgende kursister.

(Alle priser er eksklusiv moms)

Udregn pris på kurset

Antal kursister


Antal kursusdage i alt


Hvor foregår kurset?
Her i Skejby
Hos jer

Kørselstillæg
km
Afstand imellem jeres firma og faurskov.com

faurskov.com
Ladefogedvej 266
8200 Aarhus Nord
Kosttillæg i Aarhus
Normalt tager vi på cafe og spiser, og det koster 150 kroner pr. kursist.



Pris på udvikling

Prisen på en udviklingsopgave tager altid udgangspunkt i et tilbud og et tidsestimat. Min timepris er 600 kroner i timen plus moms.

faurskov.com


Min mission
Helt fra starten har min fascination af internettets muligheder været drivkraften i faurskov.com, og er det stadig den dag i dag. I år 2000 drømte jeg om at udvikle et site, som jeg kan leve af at drive og videreudvikle. Og det er stadigvæk drømmen.

Baggrunden for faurskov.com


En humlebi bliver født
Humlebier ved ikke, at deres krop ikke er bygget til at kunne lette fra jorden og flyve ud i verden. Faurskov.com startede på samme måde. Min uddannelse som cand mag i samfundsfag og filosofi pegede imod gymnasiet, og tilbage i slutningen af 90erne var der rigeligt af samfundsfagslærere og få elever som kunne og ville vælge filosofi som fag.

IT-boblen springer i luften, så lad os starte et IT-firma
Efter et år som arbejdsløs, over 100 ansøgninger og ganske få jobsamtaler stod det klart for mig, at det var tid til at skifte branche. Da jeg fik 13 i problemregning til eksamen i folkeskolen, så var der nogle matematikevner at bygge på. Så valget faldt på IT. Med vanlig sans for timing, så ramte jeg det tidspunkt hvor IT-boblen brast første gang, men det gik stort set hen over hovedet på mig.

Fra cand mag til IBM
30 ugers omskolingsforløb på det der dengang hed Jensens Bureau afsluttet med 8 ugers praktik i det hæderkronede Parkegaard Partners som udvikler og underviser, var ballasten for mit første job i samme firma. Parkegaard Partners blev et halvt år senere spist af IBM, så pludselig var jeg udvikler i en af verdens største IT firmaer. Et halvt år senere blev vores afdeling lukket, og 13. august 2001 blev faurskov.com født.

På den lange bane udvikler jeg videre på læringsportalen teacher-content.com og vedligeholder skoline.dk.

Kontakt mig!